kb hallen ny.jpg
kb hallen ny.jpg

Intro


Yderligere info om den nye K.B. Hallen

SCROLL DOWN

Intro


Yderligere info om den nye K.B. Hallen

 

Legendariske K.B. Hallen, der ligger på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, genopbygges i moderne design og genåbner i 2018. Hallen bliver multifunktionel med primær fokus på musikkoncerter og sportsbegivenheder samt konferencer og messer. Den ligger centralt i forhold til offentlig transport, og adgangsveje integreres med S-togsstationen af samme navn.

Den oprindelige K.B. Hallen var tegnet af Hans Hansen og blev indviet af Kong Christian X i 1938. Hallen var indtil nedbrændingen i 2011 centrum for en lang række kulturelle begivenheder og var kort før branden blevet fredet af Kulturstyrelsen.

Den nye hal bliver på 9.500 kvadratmeter primært fordelt på to etager samt kælder og vil kunne rumme op til 4.900 tilskuere. Christensen & Co har med Rambøll som ingeniør og Marianne Levinsen som landskabsarkitekt sat stregerne til vinderprojektet. I juni 2015 blev skitser af vinderprojektet offentliggjort.

Året efter, september 2016, blev det offentliggjort, at Nordisk Film i samarbejde med tyske CTS Eventim skal drive den nye K.B. Hallen.

Nordisk FIlm er Nordens førende producent og distributør af film og driver den største biografkæde i Danmark og Norge. Derudover har Nordisk Film en række digitale forretninger, såsom GoGift.com og Billetlugen. Eventim er Europas førende billetsalgsoperatør og koncertpromotor og driver allerede en række store venues i Europa, bl.a. Apollo i London, Tempodrom i Berlin og Lanxess Arena i Køln.

Kjøbenhavns Boldklub er fortsat ejer, som den har været siden 1938.

Klik her for at læse mere om K.B. Hallens historie og se billedarkivet.

 

Skitser


Skitser af den nye hal

Skitser


Skitser af den nye hal

Den nye K.B. Hallen er formgivet efter tre grundprincipper: Buen, gavlen og skiven. Buen er det store samlende tag, som genskaber det ikoniske udtryk og giver sammenhæng med de bagvedliggende haller. Gavlen er den nye gavl ud mod Peter Bangs Vej, der i modsætning til den gamle hal bliver i glas med kig til hallens indre liv, der kan spejle sig i nærmiljøet.

Selve hallen vil kunne skræddersys det enkelt arrangement, ligesom det moderne design og konstruktionen vil sikre en god oplevelse for de mange gæster.