K.B. Hallen søger Venue Director

Nordisk Film søger en Venue Director til at opbygge og lede organisationen, som skal bringe den nye K.B. Hallen til tops i den Københavnske arrangementsverden. Som Venue Director vil første job være at opbygge den nødvendige organisation til at drive den nye K.B. Hallen og forberede en vellykket lancering.

Læs hele jobbeskrivelsen på følgende link:
http://egmont.easycruit.com/vacancy/1701689/138823?iso=dk

Offentliggørelse: Nordisk Film og Eventim skal drive K.B. Hallen

Når den nye K.B. Hallen står færdig, bliver det Nordisk Film, der sammen med tyske Eventim skal drive det ikoniske samlingssted. K.B. Hallen skal igen være hovedstadens førende kultur- og sportsarena, hvor store danske og internationale navne kan opleves.

Bestyrelsesformand i KB, Niels-Christian Holmstrøm udtaler: ”I mere end 70 år var K.B. Hallen et kulturelt, musikalsk, politisk og sportsligt samlingssted på Frederiksberg. Det er jeg sikker på, at vi bliver igen. Med Nordisk Film ombord har vi fået en stærk, lokal partner, der sammen med den unikke, internationale ekspertise fra Eventim kan løfte denne ambitiøse satsning. Samtidig får KB helt nye muligheder for at dyrke vores idræt i nye, flotte rammer”.

Om Nordisk Film
Nordisk Film er Nordens førende producent og distributør af film og driver den største biografkæde i Danmark og Norge. Nordisk Film har digitale forretninger som GoGift.com, Airmagine og Billetlugen og distribuerer bl.a. PlayStation. Nordisk Film er en del af Egmont – Danmarks største mediekoncern med 6.600 medarbejdere og aktiviteter i 30 lande. Egmont står bl.a. bag TV 2 i Norge, Lindhardt og Ringhof og udgiver over 700 magasiner. Egmont er en fond, der omsætter for 11,8 mia. kr., og støtter indsatser for børn og unge med over 80 mio. kr. om året samt udvikler film-talenter. We bring stories to life.

Om Eventim
CTS Eventim er førende på det europæiske marked inden for billetvirksomhed og har aktiviteter i 24 lande. Mere end 120 millioner billetter til over 200.000 arrangementer markedsføres hvert år igennem systemer fra Eventim-koncernen. Udover over 20.000 stationære billetforhandlere i Europa distribuerer Eventim også billetter igennem online-platforme og callcentre. Eventim driver en række venues i Europa, og er noteret på børsindekset MDAX.

Læs mere her:
http://www.nordiskfilm.dk/Presse/Nyheder/Nordisk-Film-og-Eventim-skal-drive-KB-Hallen/

A. P. Møllers Støttefond donerer 55 mio. kr. til genopførelsen

Sammen med vedtagelsen af ny lokalplan, der skal lovliggøre byggeriet, er hallens fremtid så godt som sikret. Desuden har Knud Højgaards Fond doneret 6 mio. kr. på et tidligere tidspunkt.

KB’s formand, Niels-Chr. Holmstrøm udtaler i en pressemeddelelse: "Det er glædeligt, at lokalplanen nu er vedtaget. Processen og samarbejdet mellem KB og Frederiksberg Kommune har været forbilledligt. Men det visionære projekt for den ny K.B. Hallen næppe kunne være realiseret uden den meget store opbakning og økonomiske støtte, som vi nu har fået, og vi er dybt taknemmelige".

Læs mere her:

http://www.b.dk/nationalt/pengene-til-den-nye-k.b.-hal-er-paa-plads-saadan-kommer-den-til-at-se-ud 

http://byensejendom.dk/article/ap-moller-fonden-stotter-genopforelse-af-kb-hallen-med-55-millioner-18832